En aften med vennerne
Events for medlemmer
Vi ønsker at skabe fællesskab for Borgervenner og berige vores medlemmer med gode oplevelser og underholdning. Samtidig giver vi et bidrag til, at Borgervennen kan give yderligere hjælp til de børn og unge, der har brug for lidt mere solskin i hverdagen, og til de ildsjæle, der brænder for at hjælpe dem, der trænger mest.
Derfor afholder vi løbende events og arrangementer, hvor vi inviterer interessante personer ind til at skabe perspektiv og underholde vores medlemmer i et par timer.
Alle indtægter ved vores events går ubeskåret til Borgervennens donationer til velgørende arbejde til gavn for udsatte børn og unge.
Kommende og tidligere events
- En aften med vennerne
Tirsdag den 21. november 2022
Deltag i et par underholdende timer med spændende foredrag og intimkoncert. Vi får besøg af musiker Kasper Winding og stifter af butikskæden TIGER Lennart Lajboschitz. Vi skal også høre, hvordan vores donation til Rigshospitalets Brandsårsafdeling og Brandsårsforening har hjulpet børn og unge.
- En aften med vennerne
Tirsdag den 3. maj 2022 | Eventet er afholdt
Her fik vi besøg af læge, hjerneforsker og vært på Hjernekassen Peter Lund Madsen og sanger og komponist Lis Sørensen samt direktør for Sankt Lukas Stiftelsen Henrik Nedergård.